Lokal udviklingsplan

[VISION] I 2021 er det i Kastrup, Nedervindinge, Næs og Ornebjerg børnefamilien foretrækker at bo, her fungerer hverdagen, børnehave,skole,dagligvarer, sport og foreningsliv, lige ved døren, med rig mulighed for at skabe fællesskaber.

Vil du være en del af lokalrådet kan du skrive til os via kontaktformularen.

Vordingborg kommunes fremtid er afhængig af, at Vordingborg by fastholder sin status som

uddannelses by, forsknings- og videns by og som regionalt oplevelses- og handelscentrum.

Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Lokalråd ved, at hele Vordingborg kommune er afhængig af, at Vordingborg by fastholder sin status som uddannelses by, forsknings- og videns by og som regionalt oplevelses- og handelscentrum. For at det kan ske er det nødvendigt at tiltrække erhvervsaktive familier til Vordingborg Kommune og til Vordingborg bys nærområder. Sådanne familier stiller store krav til den kommunale service: Børneinstitutioner, skoler, fritids- og idrætsfaciliteter, til en stærk infrastruktur, nærhed til arbejde/pendlingsmulighed, og sikkerhed for at børn kan opvokse i nære og trygge rammer, langt fra støj, uro, kriminalitet.

Kastrup, Neder Vindinge, Ornebjerg og Næs
er nærmeste opland til Vordingborg by og er oplagte medspillere i kampen for at bevare og udbygge Vordingborg som et regionalt center.

Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges

Et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen et dialogværktøj i forhold til kommunen grundlag for projektansøgninger, opstart af lokale arbejdsgrupper

Hvordan er LUP for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Lokalråd fremkommet

  • 4 Borgermøder (herunder drøftelser på generalforsamlingen 2013)
  • 1 Dialogmøde med drøftelse med politikere
  • 1 Opstartsmøde med nedsættelse af arbejdsgrupper

På disse møder er det blevet klart, at Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Lokalråd ønsker at bidrage til udvikling af hele Vordingborg kommune. Derfor tager denne lup udgangspunkt i den eksisterende kommunale planlægning.

Stærke sider at bygge videre på

Et af de få steder i Vordingborg kommune der har en positiv befolkningsprognose

for at styrke den tendens er det en god ide at udvikle området som attraktivt boligområde. Jo flere der er glade for at bo Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg des bedre er det for hele Vordingborg kommune!

Området har allerede nu en lang række af de funktioner en familie har brug for, til en velfungerende hverdag.

  • Ny Børneinstitution (0–6 år)
  • Skole indtil 6. klasse med tilhørende fritidstilbud..
  • God dagligvareforsyning
  • Foreningsliv med fokus på idræt og spejderliv.
  • Idrætsfaciliteter, hal, stadion, Mosegården og spejderhytte og bogbusbetjening
  • Samt gode bus forbindelser til Vordingborg og Næstved
  • Nærhed til tog med forbindelse til KBH og Tyskland
  • Nærhed til Motorvej
  • Kort afstand til kultur tilbud, for såvel børn som voksne i Vordingborg by
  • Kort afstand til uddannelse og offentlig service i Vordingborg by
  • Central beliggenhed i forhold til såvel eksisterende som planlagte arbejdspladser i såvel Vordingborg kommune, Region Sjælland, og KBH.

Udviklingspotentiale

Der skal arbejdes med:

Området har flere store barrierer, der dels er hindrende for at skabe sammenhold, men også er direkte farlige for det daglige liv der skal leves:

  • Næstvedvejen, den mest trafikerede landevej i Vordingborg kommune
  • Jernbanen som jo er en velsignelse for infrastrukturen, men en plage pga. støj og barrierevirkning.
  • Få og små rekreative områder, i tilknytning til det største boligområde.
  • Få naturlige mødesteder og få (og trange) fælles lokaler man kan mødes.

Strategi

Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Lokalråds strategi

Vi vil involvere lokale institutioner, foreninger, og lokale borgere, så de er med skabende omkring at lave en LUP, komme med ideer til projekter samt til at gennemføre disse. Lokalrådet, medvirker til at der nedsættes arbejdsgrupper til at skabe og gennemføre projekter der medvirker til at virkeliggøre visionen.

Lokalrådet vil prioritere projekttiltag der forbedrer området som bosætningsområde, således

  • At vi har sikre veje internt og til Vordingborg for både børn og voksne.
  • At vi har gode sti forbindelser for gående cyklister og kørestole
  • At vi har et samlings-/mødested og gode fællesarealer for både børn og voksne
  • At vi har et rigt foreningsliv med fælles arrangementer.

Handling – på lokalrådets møde oktober 2014 blev der nedsat to arbejdsgrupper Arbejdsgruppe 1

Sikker færdsel, plads til naturoplevelse, leg og eftertænksomhed.

Formål:
At skabe et roligt, trygt, sammenhængende og indholdsrigt boligområde, ved at berige området med stier, natur og en klar afgrænsning som byområde.

Arbejdsgruppe 2

Samlingspunkt og fælles oplevelser

Formål:
Undersøgelse af:* Interessen for et samlingssted, et HUS, eller måske et fast lokale.? Undersøgelse af hvor mange der vil engagere sig/bruge huset/lokalerne. Samling af ideer og arrangering af forskellig events for at skabe sammenhold og sammenhæng i boligområdet.

Der er på generalforsamlingen i november 2014 aflagt rapport fra de to arbejdsgrupper om status for projektudviklingsarbejdet.

Materialer

Links, materialer mm.

Her kan du finde materialer lokalrådet samler vedr. LUP
Tryk på billedet for at downloade